Får du ofte hovedpine i løbet af en arbejdsdag?
Lyskilder kan være en årsag til hovedpine hos kontormedarbejdere. Det kan være for dårligt, for meget, for lidt lys, forkert placeret lys, blænding eller refleksion. Årsagerne til hovedpine kan være mange og lys er blot én af dem.
Har man for lidt lys kniber man ofte øjnene sammen for bedre at kunne fokusere. Er der for meget lys, og især skarpt hvidt lys, som måske også er blændende eller reflekterende i andre materialer omkring sig, kniber man også øjnene sammen. Disse mere eller mindre konstante muskelsammentrækninger, uanset om det er for meget eller for lidt lys, omkring øjnene kan være årsag til hovedpine.
Dagslys
Det bedst arbejdslys er som udgangspunkt dagslyset udefra. I efteråret og vinterperiodens mørke tid er der ofte mørkt, når vi møder ind på arbejdet, nogle dage er bare mørkt hele dagen og sidst på dagen forsvinder dagslyset. På disse dage er der behov for ekstra lys på kontorarbejdspladsen.
Så når man taler om lys, skal der både være fokus dagslys, loftbelysning samt arbejdslampe, placering af hver enkelt lyskilde samt årstiden indflydelse.
Det udefrakommende lys skal komme ind fra siden for at undgå at solen reflekteres i skærm eller i øjne, hvilket betyder man helst skal sidde med siden til vinduerne i lokalet.
Loftbelysning
Loftbelysning skal være bag ved en medarbejder eller ud for siden af medarbejderen. Placere aldrig loftbelysning over et skrivebord, idet det giver risiko for blænding og refleksioner ned i bordet samt medarbejderen kommer oftest for tæt på belysningen, når han/hun står op og arbejder. Loftbelysning må heller ikke være foran medarbejderen, idet det kan give blænding i medarbejderens øjne, hvorved de laver et knæk bagover med nakken og derved får ondt i nakken.
DS krav
Ifølge DS er der krav om 500 lux på kontorarbejdspladser, hvor der læses. For at opnå 500 lux er det nødvendigt med en arbejdslampe på bordet. For at sikre den optimale belysning skal det være en arbejdslampe med asymmetrisk lys og ikke et centreret lys. Den skal placeres således, at den sender lysstrålen skråt over på det papir, der skal læses. Det er derfor vigtigt, at den har en fleksibel arm, hvorved den nemt kan placeres korrekt. Derved vil en arbejdslampe ikke genere medarbejderen, og den vil give et lys, der gavner medarbejderens øjne.