Når man taler om lys på kontorarbejdspladser, er det vigtigt at have øje for, at der skal være fokus på både dagslys, loftarmaturer og arbejdslamper. Har man ofte hovedpine i løbet af dagen på sit arbejde kan det være begrundet i for eksempel skinnende belysning, forkert belysning eller for lidt belysning. På en kontorarbejdsplads er der krav om 500 LUX.
Placere dig altid tæt på dagslyset. Undgå sollys i skærmen eller i øjnene.
På mange kontorarbejdspladser er loftarmaturen ofte den eneste belysning, der er. En del loftbelysning har gamle armaturer, der laver et kraftigt hvidt skindende lys. Hvis man samtidig har et lakeret bord, laver det ofte refleksioner i skrivebordet, som er meget generende for øjnene. Generelt kan man sige: “Placer dit skrivebord, således du undgår loftlys direkte lys ned på bordet.” Lyset skal komme ind fra siden eller bagfra.
En arbejdslampe oplever jeg ofte blive placeret ovenover computerskærmen, idet kontorpersonale ikke ved, hvor de skal placere den for at få udnyttelse af den. Oftest oplever jeg medarbejderen synes, den er til gene, idet de ikke kan få den placeret korrekt eller også fordi den sender et centreret lys, hvilket betyder, at den sender lyset direkte ned på bordet/papiret.
For at opnå optimal belysning fra en arbejdslampe, skal den give et asymmetrisk lys. Det vil sige, at den placeres således, at skærmen er ved siden af det, den skal lyse på.En asymmetrisk lampe sender et skråt lys ud fra siden ud til dit papir. Du undgår derved, at have skærmen i hovedet, når du skal have belysning på dit arbejde. Placer den under øjenhøjde, således du ikke får skin ind i øjnene.
Forkert eller mangel på lys giver ofte hovedpine bag ved øjnene og i nakken. Forbyg dette ved at have optimal og korrekt belysning på din kontorarbejdsplads.
Categories: