Helle Røge Ergonomi

Helle Røge Ergonomi. Fjerritslev.
Telefon: 30 26 30 99
Mail: Ergonomi@helleroege.dk

Hvornår er nok nok?
Kommer du op af stolen/op af sofaen og ud og bevæger dig hver dag? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne bevæger sig mere 30 minutter hver dag og her under, at du går minimum 10.000 skridt som voksen.
Men hvornår er nok nok? Og er fysisk aktivitet det samme som træning?
To gange dette forår har jeg sammen med 15 andre personer deltaget i ”Tæl skridt” kampagnen. Det drejer sig om at gå minimum 10.000 skridt hver dag i 14 dage. Det er godt at blive udfordret – konkurrencen i at nogle af de andre er langt foran dig kan være med til at give dig et skub til at komme i gang. Modsat effekt kan det også have på nogle – at hvis der er nogen, som går over dobbelt så langt som én selv – ja så bliver man lidt opgivende. Under alle omstændigheder er det godt at opleve, hvor meget der egentlig skal til for at opnå sundhedsstyrelsen anbefalinger om at gå 10.000 skridt, hvis man har et stillesiddende arbejde.
Når jeg laver helbredsundersøgelse på folk med skifteholdsarbejde møder jeg en del mennesker, der går op til 20.000 skridt på en arbejdsdag. Desværre er det ikke at se på deres sundhedstilstand, hvis de ikke laver anden aktivitet på de dage, de ikke er på arbejde. Jeg møder en del overvægtige, en del med et højt blodtryk og/eller høj kolesterolværdi samt ofte ser jeg et højt blodsukker. Og de går trods alt over 20.000 skridt pr dag 2 – 3 gange om ugen. Hvorfor har det mon ikke en bedre positiv gevinst på vores sundhedstilstand?
Ingen tvivl om at tempoet, af de skridt vi tager, har en stor betydning for, om skridtene har en effekt for vores sundhedstilstand. Ligeledes har det også en betydning, hvor aktiv man er dagligt. Har man en slentrende gang hele dagen kan det aldrig få den samme sundhedsmæssig betydning for kroppen, som hvis man øger tempoet væsentligt ind imellem, og dermed belaster hjerte ved at få pulsen op. Det er bevist at pulsen skal op, hvis det skal have en sundhedsmæssig effekt for kroppen. Faktisk er der undersøgelser, der viser at tre minutters træning ved max intensitet 3 gange om ugen er nok for at forbedre muskelmasse, nedsætte risikoen for sukkersyge samt øge konditionstallet. (https://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder/Nyheder/Alle-Nyheder/2013/3-minutters-traening-komme-i-form/)
Hvor ofte, man er fysisk aktiv/træner, er også af vigtig betydning. Nogle får pulsen op en enkelt dag eller to om ugen, når de spiller badminton med vennerne eller kollegaerne, de knokler bagefter med plæneklipperen hjemme i haven, de cykler til og fra arbejde, spiller fodbold i haven, går raske ture med hunden, graver deres have, går i motionscenter, tager altid trappen og aldrig elevator eller rulletrappe, hopper på trampolin med børnene og/eller noget helt andet. Det er bevist, at fysiske daglige gøremål har en god effekt på kroppen og dens sundhedstilstand. Og at ovenstående aktiviteter gavner sundhedstilstanden væsentlig.
Det, som er vigtigst, er at pulsen kommer op, at du får styrket dit kredsløb, det vil sige, at du bliver forpustet og får sved på panden og dermed opnår en belastning af hjertet flere gange om ugen.
Det har effekt på kroppen og på din generelle sundhedstilstand.
Så fysisk aktivitet hver dag – og det være sig lige fra gåture med højt tempo, til et spil fodbold i haven med børnene, til en tur i motionscentret – det har effekt på den generelle sundhedstilstand.
Så alt i alt – nok er nok, når du får pulsen op og får sved på panden flere gange om ugen og så er aktiviteten ligegyldig.

Categories:

Leave a Reply