Helle Røge Ergonomi

Helle Røge Ergonomi. Fjerritslev.
Telefon: 30 26 30 99
Mail: Ergonomi@helleroege.dk

Ved du og dine medarbejdere, hvorfor det er sundhedskadeligt at løfte med ryggen – altså at bøje sig forover og løfte en byrde op, såsom en kasse eller lignende?

Ved du og dine medarbejdere, hvad der sker i ryggen, hvis de løfter med den?

Ved du og dine medarbejdere, hvorfor balder og lår har de bedste muskler til at løfte med?

Hvis du svarer nej til ovennævnte spørgsmål, har du helt sikkert årsagen til, at de fortsat løfter forkert, på trods af at de er blevet introduceret til at løfte korrekt, ja måske endog flere gange.

Hvis vi, som menneske, ikke har en viden om, hvordan kroppen reagerer på både de uhensigtsmæssige og de hensigtsmæssige bevægelser, vi foretager os i dagligdagen, hvorfor skal vi så ændre på den vane, vi har haft de sidst mange år? Og hvad skal vi ændre den til?

Ingen mennesker ønsker at gøre skade på sin krop på arbejdspladsen, hvis det kan undgås. Men mange får belastningslidelser og dette oftest med baggrund i, at de ikke har kendskabet til, hvad der sker i kroppen, når den bruges uhensigtsmæssigt.

I dagligdagen er vi produktive og tænker ikke nærmere over, hvordan vi har indrettet os på vores arbejdsplads. Vi gør som vi plejer.

Det er muligt at mindske risikoen for ryglidelser betydeligt.

Giv medarbejderne mulighed for at få viden om kroppen og dens opbygning og hav derefter fokus på hensigtsmæssige arbejdsstillinger, brug af hjælpemidler, hvor det er muligt og nødvendigt samt arbejd med indretning af arbejdspladsen generelt.

Det er optimering at bruge lidt tid på, at medarbejderne får øget viden og tid til at indrette sig, således at det er muligt at forebygge belastningslidelser i dagligdagen og virksomheden sparer dermed på sygemeldinger.

Categories:

Leave a Reply