Helle Røge Ergonomi

Helle Røge Ergonomi. Fjerritslev.
Telefon: 30 26 30 99
Mail: Ergonomi@helleroege.dk

Stephanie Sigvert Sørensen

Stephanie Sigvert Sørensen

I maj måned 2019 havde vi besøg af Helle Røge til et interessant og underholdende oplæg med overskriften ”Go’ ergonomi”. Efter ønske fra medarbejdernes side, havde Helle komprimeret oplægget til en halv time, hvor hun kom omkring diverse ergonomiske emner med fokus på nøgleordene ’viden’ og ’vaner’. Som Helle selv formulerer det: ”Viden skaber mulighed for variation, som skaber mulighed for nye vaner”. Vi fik derfor bl.a. nyttig viden om kroppens reaktioner – Hvad sker der, når vi sidder, og når vi står? Og ikke mindst, hvorfor? – og vi fik god og nyttig viden om vores typiske vaner, og hvordan de opstår.

Helle tog udgangspunkt i vores konkrete virksomhed og ergonomiske udfordringer og kom bl.a. ind på indretningen af vores kontorer, frembragte gode eksempler med vores egne kontorstole og kom desuden omkring relevante øvelser med elastikker. Hen imod oplæggets afslutning uddelte Helle anti-stress bolde til alle medarbejdere. Boldene kunne bl.a. bruges til diverse fingerøvelser og til sjove pause-stunder – men boldene kunne også bruges som en lille reminder om oplæggets budskaber.

Umiddelbart efter oplægget gennemførte vi i firmaet en kort spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne, som gav en masse positiv feedback – både til os i arbejdsmiljøorganisationen og til Helle. Ca. seks måneder efter oplægget afholdt vi desuden et opsummerende personalemøde for at se, hvor meget vores medarbejdere kunne huske – og stadig gør brug af den dag i dag. Blandt de bedst lagrede budskaber var sætningen ”Den næste stilling er den bedste stilling”, som også for Helle var en vigtig læresætning at huske – og selvfølgelig også de små orange bolde, som selv seks måneder efter oplægget stadig befinder sig på medarbejdernes arbejdsstationer og minder os alle om Helles vigtige budskaber.

Derfor: Et oplæg fra Helle kan klart anbefales. Helle fremstår dygtig og erfaren og kommer ud med budskaberne på en rigtig god måde – og bedst af alt, så er hun åben over for tilpasninger af oplæggets varighed og indhold til den enkelte virksomhed og inddrager altid konkrete og brugbare eksempler fra medarbejdernes egen hverdag.

Stephanie Sigvert Sørensen
Termisk Energi- og Procesingeniør samt Arbejdsmiljørepræsentant

Hos Aalborg CSP A/S

Aalborg CSP